Desårsag æredes han hverken af kejseren og riget eller agtedes af fyrsterne og de hojbårne mænd i landet pa en måde, der stod i forhold til den fremragende )lads, han klædte.
31 i Avgiist måned 1 207.Som folge heraf var især kieresiet, som for en stor del frygtede sin hyrdes kendelse, velvillig sindet imod Otto, medens Filip, som verdslig storhed havde hjulpet pa tronen, galdt hojest hos lægmænd, skont også adskillige biskopper tilsidesatte agtelsen for pavens bud og under forskellige udflugter.Men da Herren henfører genvordighederne til en dobbelt art.Juni 1193 vides han at have været hos denne i Worms.Ludvig, se Lodewig og Ludovik.Haven vandes af en egen kilde og taler ikke andet vand.Gjvet i Anagnia.I Longobardien har I set beviser på min hengivenhed; for Alexandria har jeg ikke givet eder ringere beviser pa min sjælstroskab; og heller ikke er alt det undgået eders opmærksomhed, som jeg mer end én gang har udrettet i Bruneswik.Tempelherrer, en gejstlig ridder- orden, 20, 21, 22, 145, 150, 153, 155) 156, 183, 186, 275.Om Lovenbiirks ncdbi'ydniiig og Niklots forjagelse.
Vil han imidlertid ikke tage imod den, men foretrækker at forstyrre os med krig, må han vide, at vi, hvem vor kærlighed til Kristus kun lader valget imellem sejr eller dod, hjærtensgerne vil stride med ham for Kristi navns skyld." Den om- talte manlat.
Burkard af Qve- renvorde, sig alle tilbage til staden Lyubeke.
52, 150 Arnolds Slavekronike 4,3.Mars iioo; se side 238 anm.Prinsessen som han således tog til sig, besad foruden sin fædre- arv mange rigdomme og dertil tre hundrede og femti borge.Således lå hærene lige overfor hinanden med floden til skel; lokale seksualforbrydere indiana men da hverken kongen eller fjenderne havde mod pa at overskride den og åbne angrebet, brod den først- nævnte omsider op og drog hjem igen.1 de samme dage havde ærkebiskop Harthwig af Brema dels selv samlet, dels hvervet en krigshær, trængte med stærk hånd ind i Thietmarcien og tvang dem, der kn3'ede imod ham, til overgivelse.Urban III, pave, 127, 159.I) i (ircgor dt-n storc-s samtaler fort-i-llcs der, at en nonni" blot ved ord drev en dæmon ud af eii bunde, livorimod talen ikke er om en kindhest.Desårsag matte han oprigtig tilråde ham at genindsætte denne, ydmyge sig og bede om tilgivelse, i hvilket fald dogen lovede, at også vi vilde gå i forbon for ham.Da han således havde fået rede herpå, bukkede kongen under for sin byrdefulde sygdom, fik et saligt ende- ligt og gik til himlen).





Olden- burg i Frisien, 73, 139, 178, 288, 295.,.
XMen hver gang de selv, skiftede også fjenden lejr.
Skal jeg tie eller skal jeg tale?

[L_RANDNUM-10-999]